Foredrag & workshop

Med afsæt i bogen “Pædagogisk værtskab og uro i skolen” tager Rasmus Alenkær livtag med begrebet “forpligtende fællesskaber”.

Hvad er det helt konkret man forpligter sig på, når man er del af et lærings- og udviklingsfællesskab?

Hvorfor er det svært for nogle børn at navigere i forpligtende fællesskaber?

Og hvordan hjælper vi i praksis både børn og voksne med at opbygge og vedligeholde forpligtende fællesskaber, hvor alle føler sig velkomne og hvor fællesskabet lykkes med sit formål?

Med humor, energi og markante holdninger bidrager Alenkær med en lang række praktiske, nødvendige og måske provokerende nedslag på 0-18 års området.

I sit oplæg udfolder han tre perspektiver:

1. Pædagogisk værtskab som et let forståeligt sprog.

Når børn, unge, forældre, fagfolk og offentligheden generelt skal samarbejde om trivsel og læring, er det nødvendigt med et fælles sprog.

Fordi begreber som “værtskab” og “velkommen” er almene, er de et godt fundament for gensidig forståelse; navnligt når fokus rettes på mere komplekse begreber som “klasseledelse”, “relationsarbejde”, “didaktik” eller “resiliens”, for blot at nævne nogle.

2. Pædagogisk værtskab som en filosofi om formål

Skolen har to formål: Fag og fællesskab. Dette tydeliggøres i både folkeskolens og friskolernes formålsparagraf.

Med et blik på de trivsels- og deltagelsesudfordringer, der aktuelt præger de danske børn og unge, er det derfor særligt vigtigt, at begge formål understøttes. Ikke som to adskilte størrelser, hvor trivsel er noget man dyrker på et tidspunkt, mens man retter fokus på faglighed på et andet.

I stedet indfanges og fremhæves formålet på én og samme tid i praksis via det pædagogiske værtskabs grundsætning:

“Der er to opgaver…”

Alenkær understreger ovenstående princip både som en filosofi, der bør gennemsyre skole- og uddannelsessystemet, men også som et praktisk afsæt for pædagogisk praksis:

Uanset kontekst og målgruppe, så er der altid to opgaver - en faglig og en social. I skolen, i fritidsdelen eller på lejrskolen. I frikvarteret, i svømmehallen og til skolefesten. Der er to opgaver.

For verden har som aldrig før brug for, at mennesket både er fagligt veluddannet og samtidig er i stand til at indgå i sociale fællesskaber på en god måde.

Italesættelse af “de to opgaver” skærper alles blik for - og medansvar for - at fællesskabet fungerer. Ikke på bekostning af faglig læring. Men som et grundlag for faglig læring, personlig trivsel og et velfungerende, demokratisk samfund.

Pædagogisk værtskab som konkret praksis

Sproget og filosofien omkring pædagogisk kan i mange tilfælde relativt let omsættes til praksis. I den forbindelse har Alenkær en lang række konkrete anbefalinger til, hvordan dette gøres.

Her er der næppe tale om revolutionerende nyskabelser i den pædagogiske verden, for god undervisning, trygge relationer og sundhedsfremmende miljøer er stadig altafgørende for børns trivsel og læring.

Alligevel er det nødvendigt, at “god praksis” tilpasses og justeres i forhold til de behov, der kendetegner den aktuelle børne- og ungegeneration.

Alenkær formidler i den forbindelse en række konkrete anbefalinger til, hvordan det pædagogiske værtskab struktureres i undervisningens fire faser: Ankomst, aftaler, arbejde og afslutning.