Smertensbørn - en kommentar
I november 2021 sendte TV2 en miniserie i to afsnit med titlen “Smertensbørn”. Er du en af de få, der ikke set serien endnu, kan den streames på TV2 play - i hvert fald i skrivende stund.
“Smertensbørn” handler om børn i udsatte positioner, om moderne skoleliv og om børns trivsel generelt. Udsendelserne afstedkom en lang række reaktioner fra både fagprofessionelle, forældre, interesseorganisationer, politikere, beslutningstagere og den brede offentlighed. Bølgerne gik højt i alle medierne, og mange havde en mening.
I dette afsnit af BØRNEPSYKOLOGI diskuterer vi ”Smertensbørn”, og vi sætter særligt fokus på alt det, der specifikt har med skoledelen at gøre. I studiet har Rasmus Alenkær besøg af lektor Mette Molbæk, som er uddannet skolelærer, cand. pæd. pæd. psych, og ikke mindst PhD på en afhandling om “Inkluderende klasseledelse”.
Fra fravær til fællesskab
Hvad er skolefravær? Hvorfor er skolefravær blevet så stort et emne i Danmark?
Og hvordan kan vi kommer vi fra skolefravær til skole fællesskab?
Gæster: Gro Emmertsen Lund, selvstændig konsulent og forsker, PhD, forfatter - bl.a. til bogen “Fra Fravær til Fællesskab” - Århus Universitetsforlag.
Niels Kolstrup Foldager, uddannet lærer, forhenværende skoleleder, ansat i Ringkøbing-Skjern-Kommune som speciallærer, hvor du arbejder med eksempelvis mellemformer. Tidligere uddannet officer i hæren.
Vært: Rasmus Alenkær
Arthur Bruhn & superkræfterne 1
Hvordan ser skolen ud, når man oplever den fra et børneperspektiv? Hvordan er det at være et barn, der kan noget helt særligt? Og det vigtigste i virkeligheden at have en god ven?
Mens det “rigtige” BØRNEPSYKOLOGI er på sommerferie læser jeg både “Arthur Bruhn & Superkræfterne” og “Arthur Bruhn & Det store Valg” op her i podcasten.
Arthur Bruhn-bøgerne er skolesatire i børnehøjde. Alle kan lytte med: Børn, voksne og alt midt i mellem.
Tryghedscirklen
Denne gang handler Børnepsykologi om Circle of Security; en familieterapeutisk metode, som i dansk regi kaldes “Tryghedscirklen”. Vi taler om familieliv, om problemadfærd, om robusthed, om trygge relationer, og om hvordan man kan gå systematisk til værks, hvis trivslen er udfordret. Både forældre og fagfolk kan lytte med. Dagens gæst er Ellen Kjær, som er uddannet sygeplejerske, sundhedsplejerske, narrativ familieterapeut og vejleder i bl.a. Cool Kids og Circle of Security.
Autisme
Hvad er Autisme?
Hvordan er det at være godt begavet, men funktionsnedsat?
Og hvordan er det at være forældre til et barn med autisme?
Gæster:
Dorthe Hölck, der er selvstændig konsulent i Go Between og som har arbejdet med autisme, ADHD og alt der omkring i mange år.
Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme.
Merete Riisager
Hvordan er det at være undervisningsminister midt i en orkan?
Hvad laver man når man ikke længere minister?
Og hvad er man optaget af, når man hedder Merete Riisager.
Gæst: Merete Riisager, tidligere undervisningsminister.
Gaming
Computerspil, eller gaming, fylder for meget i børns hverdag. Sådan mener i hvertfald 60% af de forældre, der der i 2018 deltog i en undersøgelse foretaget af Århus Universitet i samarbejde med TV2.
Børnene er der imod knap så bekymrede, og forskning på området indikerer, at gaming ikke nødvendigvis er den direkte vej til dårlig trivsel og ensomhed.
Men hvem har ret? Hvad er gaming egentligt, og hvordan skal vi som forældre forholde os til fænomenet?
Gæster: Morten Saxtorff Andreasen og Magne Alenkær
Uro i klassen
Det er i disse dage en almindelig opfattelse, at der er mere uro i skolerne, end godt er.Negative forstyrrelser italesættes igen og igen som en af de primære årsager til, at vi aktuelt ser øget skolefravær blandt børnene, og det er heller ikke ualmindeligt, at man som forældre vælger at flytte sit barn til en anden skole, måske en privat en af slaksen, fordi barnet simpelthen ikke kan holde til mere larm.
Men hvorfor er der en stigende tendens til uro i grundskolen?
Hvilke konsekvenser har det, at der i stigende grad hersker kaos og ikke harmoni?
Og ikke mindst - hvad kan vi gøre?
Gæst: Rene Kristensen
Jeg vil ikke i skole
Hvad gør vi som samfund, som fagprofessionelle og som forældre, hvis vi vil skolevægring til livs?
Gæster: Tine Basse Fisker (terapeut og konsulent) og Merete (mor - optræder anonymiseret).