Live i Tårnby
Dette afsnit er optaget med live-publikum i på MBK i København, hvor Tårnby Kommune har inviteret til temadag for skolernes kompetencecentre og PPR. Vi taler bl.a. om det nye sort i dansk pædagogik - nemlig de allestedsnærværende mellemformer, men også meget andet.
Gæster:
Karen Elvira Paludan. Specialundervisningskonsulent i PPR.
Niels Bahn Rasmussen, Skoleleder på Kastrupgårdsskolen, en folkeskole med et specialundervisningsspor.
Ane Helgstrand. Lærer med AKT-funktion og koordinator for “Hjerterummet” (en mellemform.. – måske…?). Pilegårdsskolen.
Mellemformer i grundskolen
Hvordan definerer vi begrebet “mellemform” i grundskolen? Er der blot tale om endnu et nyt og fortryllende buzzword ? Og hvad kan vi bruge mellemformen til i praksis?
Gæster: Pernille Rosenkilde, lærer, inklusionsaktør i Randers Kommune, koordinator for Fleksible Inkluderende Læringsmiljøer og koordinator for Vestervangskolens ressourceteam. Kristian Suusgaard, pædagog, diplom i ledelse, Sou-chef i skolernes udviklingscenter - Randers og leder af det specialpædagogiske team.